Aarhus Universitets segl

Tema 2: Etablering af afgrøden

Ovenfra kan et såbed se vældig fint ud. Men det er, hvad det enkelte frø og kerne møder af medgang og modgang i jorden, som bestemmer udbytteniveauet. Den tid, der bruges ekstra på kvalitet i markarbejdet, vil komme hjem ved høst.


Praktiske tips


Fast og ensartet såbed er fundamentet for vellykket etablering  

  • Det giver ens fremspiring af afgrøden, som er afgørende for en effektiv ukrudtsbekæmpelse.

  • Det øger afgrødens konkurrence over for ukrudt, modstandskraft over for sygdomme og skadedyr, og det reducerer risiko for tørkeskader.
  • Er særlig vigtig, når man anvender såmaskine uden individuel dybdekontrol. Men selv med individuel kontrol af dybden, kan det være svært at placere kernerne korrekt i et ujævnt såbed.
  • Det optimale er en jævn og fast bund 1-2 cm under planlagt sådybde.

Tilpas såhastigheden og tjek løbende

  • Såmaskinens skærtryk har betydning for arbejdshastigheden. Ved højt skærtryk kan der laves et godt stykke arbejde, selvom hastigheden er 10-12 km/time.
  • Såmaskiner uden et højt skærtryk kan ikke placere kernerne tilstrækkelig dybt og ensartet, hvis hastigheden overstiger 7-8 km/time.
  • Vigtigt, at kontrollere sådybde og udsædsmængde samtidig med selve såningen, så der kan foretages justeringer. 

Gødning om foråret

  • Tildeles så tæt på såning som muligt for at få optimal virkning.
  • Tildeles sikrest inden pløjning, fordi færdsel i marken efter såning øger risiko for udbyttetab som følge af trykskader.
  • Men hvis maskiner (dæktryk, hjullast) og jordbundsforhold (bæreevne) tillader det, er det optimalt at placere gødningen i såbedet tæt på kernerne.
  • Gødning placeret tæt på jordoverfladen efter pløjning giver ukrudtet en konkurrencefordel, fordi de fleste ukrudtsarter spirer mere øverligt end afgrøderne.

Sådybde tilpasses frøstørrelse 

  • Som hovedregel betyder større frø dybere såning.
  • Hvis der er problemer med fugle i området, som især angriber bælgplanter og majs, kan sådybden øges.
  • Fugleskader forebygges ved at være omhyggelig med ikke at efterlade frø eller kerner på forager eller spilde kerner i marken, når såmaskinen fyldes.

Tjek af sådybde til majs. Foto: Henning C. Thomsen.

Vejledende sådybde i udvalgte afgrøder

Prioriter at så lige efter pløjning af lerjorde hvis der er udsigt til regn

I samme mark (JB5-6) blev der tv. sået umiddelbart efter pløjning, mens der th. først blev sået efter 20 mm regn. Her blev jorden meget knoldet. Foto: Claus Østergaard.

Det koster udbytte at udskyde såningen af vårsæd

  • De fleste vårafgrøder giver størst udbytte og bedst konkurrence ove rfor ukrudt, når såningen sker så tidligt som muligt, efter jorden er tjenlig.
  • I de økologiske markforsøg 2009-2011 var der i havre et udbyttetab på 0,4-0,9 hkg kerne/ha for hver dag som såtiden blev udsat(1).
  • Vårsåede kornafgrøder og bælgplanter spirer ved lavere temperaturer end de fleste ukrudtsarter. Derfor opleves ofte et lille ukrudtstryk, når der er mulighed for at etablere afgrøden allerede i marts, mens jordtemperaturen fortsat er lav.
  • Når temperaturen er så lav, at spirehvilen i ukrudtsfrøene ikke brydes ved den mekaniske påvirkning under såningen, kan man nogle gange helt undgå at blindstrigle marken. En blindstrigling kan nemlig fremprovokere mere ukrudt end den mængde, der bekæmpes med blindstrigling                               

Det er en myte, at økologer skal så vårsæden senere end konventionelle. Vårsæden skal i jorden, lige så snart jorden er tjenlig.  

Gode erfaringer med vintersået vårhvede
Flere landmænd har med held eksperimenteret med at så vårhvede i november eller december måned. Dels for at hæve udbyttet, men også for at afgrøden bliver mere kraftig og modstandsdygtig over for angreb af bygfluer i forsommeren. Klimaet ændrer sig, og denne slags erfaringer er vigtige.

Så majs midt i maj

  • Jordtemperaturen skal være over 10oC, og der skal være udsigt til en periode uden store nedbørsmængder.
  • Tidligere såning giver store problemer med mange ukrudtsarter, der klarer sig langt bedre end majsen under kolde forhold. Også svampesygdomme som f.eks. fusarium kan blive et problem ved såning i kold jord.

Tidlig såning af vintersæd giver mere ukrudt

  • De fleste vintersædsarter er egnede til såning sidst i september eller først i oktober. Senere såning giver lavere udbytte og risiko for udvintring. Tidligere såning giver risiko for større ukrudtstryk og angreb af havrerødsot samt, især i vinterbyg, øget risiko for manganmangel.
  • På sandjord er det normalt let at etablere et godt såbed senere på efteråret. Fordelen ved sen såning er reduceret fremspiring af ukrudt og mindsket risiko for manganmangel.                      

Udsædsmængder tilpasses såtid, såbed og ukrudt

  • Jo senere såning des højere udsædsmængde i både vårsæd og vintersæd.
  • Ved forventet højt ukrudtstryk øges udsædsmængden med 10-20 % for at øge afgrødens konkurrenceevne.
  • Udsædsmængden øges i de områder af marken, hvor fremspiringen forventes at være dårligere, f.eks. på bakketoppe, skråninger eller lavninger.

Vejledende udsædsmængder i vårsæd:

Vejledende udsædsmængder (planter/m2) i vintersæd:

      1) I hybridrug sås typisk 20-25% færre planter end i linjesorterne.



Claus Østergaard uddyber:


Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard