Aarhus Universitets segl

Tema 12: Ukrudt


Vårbyg dækket af agersennep. Når agersennep først er flyttet ind i marken, er den meget vanskelig at slippe af med igen. Vintersæd hjælper i de år, hvor den dyrkes. Her får agersennep ikke mulighed for at udvikle sig. I vårsæden er blindstrigling plus radrensning den bedste bekæmpelsesmetode. Allerbedst er det at forebygge ved hjælp af et varieret sædskifte

Hovedpointer

  • Mangfoldighed i sædskiftet er det vigtigste redskab, når opformeringen af frø-ukrudt og rodukrudt skal holdes på vedvarende lavt niveau.
  • Helårsgrøngødning som afslås, giver effektiv kontrol med tidsler.
  • Helårsgrøngødning i sædskiftet reducerer ukrudtsfrøpuljen.
  • Stubbehandlinger efterår efterfulgt af dyb pløjning er effektiv over for de fleste arter af rodukrudt, men det betyder tab af kvælstof og organisk stof. Bedst at stubbehandle efter afgrøder, der har tæret på jordens N-indhold.
  • Frøukrudt og rodukrudt hører naturligt hjemme i økologiske marker. Opgaven er at administrere ukrudtsbestanden, så den over en sædskifterotation holdes på stabilt lavt niveau.
  • Den bedste strategi til bekæmpelse af spildfrø er at undgå jordbehandling efter høst – hvis der er styr på rodukrudtet.

Økologisk planteproduktion er følsom over for voldsom udvikling af aggressive ukrudtsarter. De kan f.eks. være amsinckia, agersennep eller forskellige arter af rodukrudt. Opsyn, GPS-registrering, pletbehandling og justeringer af sædskifterne er værdifulde værktøjer til at opretholde en god balance mellem afgrøde og ukrudtsbestand.   


Konkurrencen mellem afgrøder og ukrudt


Stærke ukrudtsarter 
Agerkål
Agersennep
Gul Okseøje
Hanekro
Hvidmelet gåsefod
Burresnerre
Kamille
Kornvalmue
Amsinckia (Gulurt)
Tofrøet vikke
Agerrævehale
Flyvehavre
Vindaks  
Stærke afgrøder 
Vinterrug,
vinterraps,
hamp,
havre,
triticale,
vinterbyg  

Middelstærke afgrøder 
Vårbyg,
kartofler (hyppes),
vinterhvede  

Svage afgrøder
Vårhvede,
byg/bælgsæd,
ærtera,
lupina,
hestebønnea,
majs, 
roer, 
grøntsager  

a) Sidst på vækstsæsonen.

  • Konkurrencestærke afgrøder er kun stærke, når de har gode vækstforhold, og konkurrencesvage ukrudtsarter bliver stærke, når bestanden er stor nok.
  • Bælgsædsarterne kan fremme opformeringen af ukrudt, da de modner sent. Sidst på sæsonen bliver de åbne, hvilket især giver plads til rodukrudt, som desuden forsynes med kvælstof fra bælgsæden. 

Lave udbytter giver rum til mere ukrudt (1)

  • Jo lavere udbytte des højere andel af ukrudt i biomassen. Og jo højere andel af ukrudt des større bidrag til jordens pulje af ukrudtsfrø.
  • Det gennemsnitlige udbyttetab som følge af ukrudt blev beregnet til ca. 2 hkg kerne/ha i vårbyg og 3-5 hkg kerne/ha i vinterhvede. 

Gennemsnit af tre 4-års rotationer. Ukrudt er opgjort i overjordisk biomasse ved fuld gennemskridning af kornet.


Frøukrudt - forebyggelse


Vekslen mellem vinter- og vårsæd forstyrrer opformeringen (2,3)
Når en stor pulje ukrudtsfrø, der f.eks. fremmes i vintersæd, bliver pløjet ned, så er det relevant at etablere en vårsæd, når jorden igen pløjes. Her vender noget af den store pulje af kastede frø nemlig tilbage til mulig spiredybde.

Urørt stub efter høst reducerer input til frøpuljen (2,4)

  • Generelt er overlevelsen af frø meget lavere på jordoverfladen end efter indarbejdning i jorden. Bedste strategi til at bekæmpe spildfrø er derfor at undgå jordbearbejdning efter høst.
  • Frø der ligger oven på jorden bliver spist af fugle, mus og insekter eller angrebet af svampe. Op til 50-90% af frøene vil dø.
  • Problemer med rodukrudt kan blokere for denne metode. 

Placering af gylle i vårsæd skubber konkurrenceforholdet (5)

  • Frøukrudt spirer fortrinsvis fra de øverste 3 cm. Hvis gødningen i såbedet placeres under 5 cm dybde og kun i hvert anden rækkemellemrum, vil ukrudtet få ringere adgang til næring, og konkurrencen forskydes til vårsædens fordel.
  • Kørsel med gyllevogn i såbedet kan imidlertid lave grimme trykskader. Et kompromis er at nedfælde gyllen før pløjning og kombinere med GPS-styring på alle behandlinger.

Større udsædsmængde i korn og afgrødeblandinger øger konkurrenceevne (2)

  • Men der er risiko for forringet kernestørrelse og -kvalitet, når udsædsmængden overstiger den normale anbefaling.
  • Blanding af afgrøder med forskellige vækstformer kan øge konkurrencen over for ukrudtet
    (→ se også tema 13).

Såning i mørke nedsætter mængden af fremspiret ukrudt (2)
Spiringen hos mange ukrudtsarters frø kan aktiveres af ganske små mængder lys. Såning i nattemørke har nedsat mængden af fremspiret ukrudt med omkring 45%. Mest relevant i meget konkurrencesvage afgrøder, og især hvis de skal håndluges.

Udstyr på mejetærskeren kan reducere opformering

  • Opsamling af ukrudtsfrøene med mejetærskeren efterfulgt af frarensning af ukrudtsfrøene inden afgrøden tørres og lægges på lager.
  • Fast procedure med rengøring af mejetærsker med kompresser reducerer spredningen af ukrudtsarter mellem markerne.

Helårsgrøngødning reducerer puljen af spiredygtige ukrudtsfrø (6)

  • En 2-årig helårsgrøngødning reducerede antallet af spiredygtige ukrudtsfrø i pløjelaget til næsten en tredjedel i forhold til sædskiftet uden grøngødning.
  • Antallet af spiredygtige ukrudtsfrø steg med antal år efter nedpløjning af grøn- gødningsafgrøden. Men selv efter 3 år var mængden af spiredygtige ukrudtsfrø stadigvæk betydeligt lavere end i sædskiftet uden grøngødning.


Frøukrudt - bekæmpelse


Strigling af vårbyg. Foto: Henning C. Thomsen

Falsk såbed igangsætter spiring af ukrudtsfrø (2)
Mest anvendt i grøntsagskulturer, men kan også anvendes i sent såede vårafgrøder som majs og hamp eller i vintersæd. I koldt og tørt vejr kan der kun forventes lille effekt i modsætning til varmt og fugtigt vejr, hvor spirebetingelserne er gode.

Harvning lige før afgrødens fremspiring (blindharvning) (2)
Mange af de nye ukrudtsfrøplanter ødelægges mens andre ukrudtsfrø provokeres til at spire. Skal derfor følges op med ukrudtsharvning. God, når der er problemer med hurtigvoksende korsblomstret ukrudt.

Almindelig ukrudtsharvning (2)

  • Ukrudtsharvning foretages i den voksende afgrøde, og når ukrudt står med kimblade. Harvningens hastighed og agressivitet tilpasses afgrøden.
  • Som regel bekæmpes ukrudtsarter for dårligt, når de har udviklet pælerod.
  • Det er sjældent muligt at lave ordentlig ukrudtsbekæmpelse i vintersæd om efteråret. Og om foråret har harvninger i vintersæd ofte dårlig effekt overfor overvintrende aggressive ukrudtsarter som lugtløs kamille, spildraps og kornvalmue.

 Radrensning i vårsæd gav 60-70% reduktion af ukrudtsbiomassen (7)
Kamera- og GPS-baserede styringssystemer giver mulighed for en effektiv reduktion af ukrudtsbiomassen. Et forsøg i vårbyg og vårhvede på Flakkebjerg (JB6) viste følgende:

  • Rækkeafstand op til 30 cm gav ikke udbyttetab. Udsædsmængden var tilpasset 400 planter/m2 uanset afgrøde og rækkeafstand.
  • Radrensning er kun relevant i afgrøder med lav konkurrenceevne over for ukrudt og/eller ved højt ukrudtstryk samt dominans af høje og hurtigt voksende ukrudts- arter som de korsblomstrede.

 Radrensning plus harvning i april i vinterbyg og -rug gav gode resultater (8)
Et forsøg på Flakkebjerg gav følgende konklusioner:

  • Ukrudtsharvning udført umiddelbart efter radrensning forbedrede bekæmpelsen med 17-39%. Ukrudtsharven trækker ukrudtet frem på jordoverfladen, og jord på ukrudtsrødderne rystes af.
  • Ved 2 x radrensning efterfulgt af harvning umiddelbart efter hver radrensning blev opnået bekæmpelseseffekter i størrelsesordenen 65-90% mod ukrudtsarter med pælerødder og strækningsvækst (kamille og agersennep).

 Radrensning i april i vinterhvede var også effektivt (9)
Et andet forsøg på Flakkebjerg gav følgende konklusioner:

  • Radrensningen reducerede den totale ukrudts-biomasse med 60-70%.
  • Gruppen af ukrudtsarter med pælerødder og stængelvækst som agersennep og kamille blev reduceret med 50-90%.

Kamille er en høj ukrudtsart, som udover vand og næringsstoffer også tager lys fra afgrøden.

Radrensning i korn. Foto: Bo Melander.

Radrensning mod frøukrudt
  • Radresning giver større tidsmæssig fleksibilitet i forhold til både vejr og ukrudtets udvikling. Mange sten i marken og/eller kuperet terræn kan derimod udelukke radrensning.
  • Radrensning er effektiv over for arter som lugtløs kamille, hanekro og især de gule korsblomstrede (spildraps, agersennep, agerkål og kiddike).
  • Radresning bekæmper ikke ukrudt, som står i rækkerne. I en veludviket afgrøde kan der dog kastes jord ind i rækken. Det vil kunne hæmme sent fremspiret ukrudt på kimbladstadiet.
  • En tæt og konkurrencestærk plantebestand i rækken opnås ved at fastholde kornets udsædsmængde, når rækkeafstanden øges.
  • Med kamerabaserede systemer/GPS-systemer er det muligt at styre meget præcist. Her kan man uden at skade kornet, komme ned på 2-3 cm afstand fra skærkant til sårækken. 


  Lærkerederne er udsatte ved de sene ukrudtsharvninger (10)

Lærkerede fundet midt i sædskifteforsøget på Flakkebjerg. Foto: Eugene Driessen.

Lærker og andre jordrugende fugle udgør en del af den samlede diversitet på markfladerne. De foretrækker at etablere reder i det lysåbne land, og gerne i kornmarkerne. Det betyder, at de er udsatte, når der ukrudtsharves. Hvis en rede udsættes for harvning, er der stor risiko for, at reden går til.

  • I vårsæd anbefales det at undgå harvninger efter ca. 10. maj svarende til ca. 1 måned efter såning.
  • I vintersæd bør der ikke harves efter 10. april.
  • Kan det lykkes at spotte reden, klares problemet ved at løfte harven eller radrenseren.

Rodukrudt - kvik


Fakta
  • Kvik udvikler sig som regel mest på de lettere jorde.
  • Kvikudløbere findes naturligt i det øverste 0-10 cm jordlag, når de ikke forstyrres af en plov. I alm. pløjejord ligger der udløbere i hele pløjelaget.
  • Kvik har lavest biomasse i udløberne på 3-4 bladstadiet. Men start stubharvningen allerede på 2-3 blad-stadiet, da kvikken vokser hurtigt.
  • Ved mere end 5 kvikaks/m2 ved høst har man et problem, der skal håndteres. 

 Ingen afgrøder kan bekæmpe kvik, men brug af konkurrencestærke afgrøder i sædskiftet forsinker opformeringen betydeligt (11)

  • Der er stor forskel på arternes konkurrenceevne over for kvik. Mens opformeringen i rug var 1,7 gange startmængden af kvik-knopper på udløberne, så var opformeringen i den åbne majsafgrøde (ingen radrensning) på over 50 gange startmængden.
  • Der er kun lille forskel mellem vårsædsarternes konkurrenceevne, men havre er lidt bedre end vårbyg, og vårbyg lidt bedre end vårhvede.
  • Kvik kan koste store udbyttetab. I forsøg på Flakkebjerg gav 100 overjordiske kvikskud/m2 et tab i vårbyg tæt på 1,5 ton kerne/ha (12). 100 kvikskud/m2 svarer til et skud for hver 10 x10 cm flade.

Harvinger tidlig forår efterfulgt af omhyggelig nedpløjning
Her trækkes kvikudløberne op og lægges efterfølgende i furebunden. Kombination af frost om natten og plusgrader om dagen fremmer effekten i dagene, hvor udløberne ligger oven på jorden.

Minisommerbrak med udtørring og/eller udsultning
Gennemføres over en periode på 4-6 uger omkring juli måned, hvor kvikudløberne ved gentagne harvninger enten udtørres eller udsultes afhængig af vejret. Etableres i en grøngødningsmark eller efter tidlig høst. Behandlingen efterfølges altid af konkurrencestærk afgrøde, f.eks. vinterraps eller en god efterafgrøde.

Stubharvninger efterår
Kvikken udsultes ved at harve hver gang, den har udviklet ca. 3 blade. Behandlingen afsluttes med dyb nedpløjning.

 Udtørring om efteråret er kun sjældent en mulighed (13)
Forsøg med udtørring af kvikudløbere i efteråret viste, at udtørring i 30-35 timer ved en luftfugtighed under 50% og en temperatur ved 20oC reducerede knoppernes spiring til under 10%. Kun ganske få af de overlevende knopper formår at skyde frem, hvis de placeres under et 10 cm jordlag. Det er dog sjældent, at vi oplever så lav luftfugtighed om efteråret.

 Forsøg med mekanisk fjernelse af kvikudløbere på Jyndevad
lige efter høst
(14)
Arbejdsdybden var 20 cm. Den hårdeste behandling var frilæggelse med rotorharve plus fjernelse fire gange samme dag. Her blev fjernet 80% af den totale mængde udløbere, i alt 5 ton/ha. Efterfølgende forår blev der pløjet og sået vårbyg. Lige før høst af vårbyggen blev mængden af kvikskud målt.

En stenstrengslægger eller kartoffelfrilægger, vil kunne begrave/frilægge udløberne effektivt. Men dyrt og hårdt ved jorden.

Pletbehandlinger
  • Brug af pletbehandlinger i marken sparer energi, næringsstoffer og tabt udbytte. Er der kvik i marken, kan der for nemheds skyld isås efterafgrøde i hele marken og så efterfølgende foretage pletbehandlinger.
  • Ved brug af digitale hjælpemidler kan en pletbehandling måske reduceres til blot 5-10% af marken.

Effekter af behandling på kvik i sædskifteforsøget på Jyndevad (JB1) (15)

Der blev optalt kvikaks lige før høst i forskellige afgrøder. Optællingen blev gennemført over tre sædskifterotationer.

  • Minisommerbrak i 1,5-2 måneder i helårsgrøngødningen reducerede kvikmængden med 62%.
  • Stubharvninger i det tidlige forår var mere effektive end stubharvningerne efter høst.
  • For at imitere afgræsning, blev der i samme sæson gennemført helt op til syv afslåninger af helårsgrøngødningen, men det var ikke nok til at reducere mængden af kvik.

Rodukrudt - tidsler 


Tidsler i vårbygmark på Falster. Harvninger med fuld gennemskæring fire gange efter sidste års kornhøst (th) havde god effekt i forhold til ingen harvninger (tv). Harvningerne startede umiddelbart efter høst af marken. Et godt eksempel på et landmandsforsøg.
Foto: Claus Østergaard.
 

Fakta
  • Tidsler har tørstofminimum allerede ved 3-4 bladstadiet, hvilket betyder, at den mekaniske bekæmpelse er mest effektiv på dette tidspunkt, og ikke som tidligere antaget ved knopstadiet (16).  
  • En grøngødningsafgrøde af kløvergræs eller lucerne bidrager til at holde tidsler på et lavt niveau.
  • Store problemer med tidsler kan klares ved afslåninger/slæt i helårsgrøngødningen og bedst efterfulgt af en konkurrencestærk afgrøde året efter.
  • Der kan også opnås god effekt med stubharvninger med fuld gennemskæring, dobbelt pløjning eller minisommerbrak.

Gentagne afslåninger i helårsgrøngødning reducerede mængden af tidsler i efterfølgende afgrøde med knapt 80% (17)

På en lerjord (JB 5-6) blev der gennemført afslåning og knusning i kløvergræs hver gang tidslerne nåede 10 cm højde (svarer til 3-6 udviklede blade). Mængden af tidsler blev bestemt efterfølgende år lige før høst af vårbyg. Forsøget viste en reduktion af tidselmængden på knapt 80% efter 6 afslåninger i forhold til ingen afslåninger i marken.


Rodukrudt - tidsler og andre arter


  Bedre styr på tidsler og svinemælk i sædskifter med helårsgrøngødning (18)

På Foulum (JB4) blev udviklingen af rodukrudt fra starten i 1997 fulgt i sædskifter med og uden helårsgrøngødning. Agertidsel og agersvinemælk var dominerende rodukrudtsarter. Målingerne i 2015 ser mærkelig ud for sædskifterne uden grøngødning. Det skyldes, at konkurrencen fra afgrøderne over for rodukrudtet var ekstraordinær stor det år, og den målte biomasse i rodukrudt var derfor ekstraordinær lav. Data er gennemsnit af alle behandlinger.

Arternes forskellige biologi kræver forskellige strategier
Tabellen er forfatternes bud på effekter af forskellige behandlinger. Men de aktuelle effekter er stærkt afhængige af timing, vejrforhold og håndtering af de anvendte redskaber. Her er det vigtigt at identificere de metoder, der fungerer bedst på den enkelte bedrift. I tabellen er +++ lig med bedst effekt.

 

aMinisommerbrakken startes med en skrælpløjning.

 

 

 

 

 

 

 

Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard


Alle resultater, som er knyttet til det langvarige sædskifteforsøg, er markeret med 


Andre forskningsresultater og forsøg er markeret med 



Ilse A. Rasmussen uddyber: