Aarhus Universitets segl

Tema 16: Mikro- og makroliv som medspiller

Mariehønelarver på jagt efter lus.

Hovedpointer

  • Afgrødernes forsyning med næringsstoffer og beskyttelse mod sygdomme og skadedyr understøttes af en kæmpe hær af mikro- og makro-organismer, der lever i et komplekst samspil med hinanden. Aktiviteten af organismerne vedligeholdes eller øges, når der er føde nok, når der er egnede overvintringssteder, og når der er ro i marken.
  • Øget plantediversitet øger den mikrobielle diversitet i jorden, da forskellige arter tiltrækker forskellige mikroorganismer i miljøet tæt på rødderne (1) – og det giver flere nyttedyr og færre skadedyr (2).
  • En høj diversitet af mikroorganismer i jorden bidrager til øget naturlig beskyttelse mod plantesygdomme (2)
  • Jordbearbejdning og/eller mekanisk ukrudtsbekæmpelse har negative effekter på jordbundsorganismer og på visse grupper af naturlige fjender. Det medfører dilemmaer i forhold til behovet for mekanisk kontrol af ukrudt.
  • Forekomsten af forskellige arter af bestøvere har stor betydning for udbytterne i mange afgrøder. Derfor er der behov for at sikre leve- og overvintringssteder    

Forekomst og betydning


Eksempel på indhold af organismer i markjord

  • Et enkelt gram sund jord kan indeholde mange tusinder forskellige arter.
  • Længden af svampehyfer er i et markforsøg opgjort til 11 m/gram jord (7).
  • Sammenlagt har vi meget større mængde af organismer i jorden end vægten af de husdyr, som en mark kan levere foder til.

Stor regnorm i arbejde med at hente rester fra en hestebønnemark ned i jorden. Stor regnorm er en af vores allerbedste orme til at lave lodrette kanaler i jorden. Foto: Paul Henning Krogh.

Stor betydning af efterafgrøder, grøngødning og husdyrgødning (8,9)

  • Der var større mikrobiel biomasse i de økologiske dyrkningssystemer end i de konventionelle, og størst i sædskiftet med grøngødning og efterafgrøder. Tilførsel af husdyrgødning forøgede den mikrobielle biomasse i forhold til anvendelse af mineralsk gødning.
  • Den mikrobielle biomasse udgjorde den største reserve af letomsætteligt N. Mængden af mikrobielt bundet N blev målt til 46-85 kg/ha på Jyndevad, 85-145 kg/ha på Foulum og 74-172 kg/ha på Flakkebjerg.
  • Aktiviteten af den mikrobielle biomasse var mere afhængig af tidligere års vedvarende input af organisk materiale end af de seneste input.

Mykorrhiza-svampe øger røddernes kontaktflade med jorden (10)

  • De fleste plantearter danner symbiose med mykorrhiza. En undtagelse er korsblomstrede afgrøder (f.eks. raps og olieræddike), roer, boghvede og quinoa.
  • Svampene kan producere et stærkt forgrenet net af hyfer, som øger planternes P-optagelse samt i nogen grad også optagelse af andre næringsstoffer.
  • Har positiv effekt på jordens aggregatstabilitet samt afgrødernes tørketolerance og modstandsdygtighed over for rodsygdomme.
  • Høje fosfortal og mekanisk jordbearbejdning hæmmer væksten af mykorrhiza.

Indhold og betydning


 Springhaler og mider spiller en stor rolle (5)

  • Mider og springhaler deltager i omsætningen af plantemateriale og frigivelse af
  • næringsstoffer.
  • Efterafgrøder undersået om foråret kan medføre store mængder af springhaler og mider. I en optælling i efteråret var der 5-10 gange flere dyr i parcellerne med efterafgrøder end i kontrollerne, der blev holdt uden vegetation.
  • I det tidlige forår udgør springhaler størstedelen af føden for edderkopper og løbebiller, så disse er klar til at optræde som naturlige fjender til bladlus senere på sæsonen, og inden mariehønelarverne er klar.

Regnormes aktivitet øger jordfrugtbarheden (2,11)

  • Under en økologisk græsmark kan der findes omkring 3 ton regnorme per ha (friskvægt). I sædskifter med enårige salgsafgrøder er der kun målt en femtedel af denne mængde.
  • Pløjelaget i en mark passerer regnormetarme ca. hvert 10. år. Organisk materiale indarbejdes, jordens struktur og evne til at bortlede overskudsvand forbedres, og der dannes gange i jorden ned til 2 m, som rødderne kan benytte.
  • Et udenlandsk studie har vist merudbytter på 25% pga. regnormenes positive virkning på N-frigivelse til afgrøderne.
  • De store regnorme kan vandre 10-20 meter oven på jorden i løbet af en nat, og på den måde flytte sig fra arealer med dårligt fødegrundlag til arealer med mere føde.

Regnorme, springhaler og mider påvirkes af jordbearbejdning (2,12)
Jordbearbejdning reducerer antal og arter af springhaler og mider. Især pløjning og fræsning påvirker alle regnorme negativt.

Nedpløjning af lucernemark. Foto: Sven Hermansen.


Naturlige fjender på jord og i luften


 Edderkopper, rovbiller og snyltehvepse bidrager til at regulere mængden af skadedyr i afgrøderne (2)

  • Gode levesteder og mulighed for overvintring nær afgrøden er en betingelse  for at opretholde mange naturlige fjender af f.eks. bladlus og skulpegalmyg. Det kan være levende hegn, blomsterstriber, insektvolde og jorddække med dødt plantemateriale.
  • For løbebiller og rovbiller er den maksimale afstand til levested 50-100 meter, og for snyltehvepse og rovmider, som ikke bevæger sig så langt, er den 10-50 meter. Når marken er bredere, vil den positive effekt af disse dyr derfor være forringet.
  • Diversitet i både dyrkede afgrøder og i de vilde planter giver større diversitet i insekterne og dermed større robusthed i forhold til opformering af skadedyr.

Edderkopper og løbebiller er udsatte ved harvninger (13)

For at opnå færrest mulige negative konsekvenser efter ukrudtsharvninger i kornafgrøder anbefales følgende:

  • Undgå at udføre mere end to harvninger i vårsæd (blindstrigling plus en efterfølgende harvning) og ikke senere end 1 mdr. efter såning.
  • Undgå helt at harve vintersæd om efteråret, da det rammer generationen, der skal overleve til næste forår.
  • Udfør kun forårsharvning i vintersæd frem til midt april.

Eksempler på tiltag der fremmer mikro- og makrolivet


Bestøverne


Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytterne (2,14)


Humlebi i rødkløver.
Foto: Yoko Louise Dupont.

Honningbi i raps.
Foto: Lise Hansted.

  • Uforstyrrede redesteder som markkanter, diger, levende hegn og gravhøje er vigtige for de vilde bier (enlige bier og humlebier).
  • Honningbier og de fleste humlebiarter kan flyve flere kilometer efter føde, mens de enlige bier kun flyver 150-600 meter fra deres rede til blomsterne.


Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard


Alle resultater, som er knyttet til det langvarige sædskifteforsøg, er markeret med 


Andre forskningsresultater og forsøg er markeret med