Siden 1997 er der målt effekter på udbytter, jord, miljø og klima af kombinationer af lokaliteter, sædskifter, efterafgrøder og gødning.
Lokaliteter
Jyndevad (JY): Grovsandet jord (JB1) med lav jordfrugtbarhed. Vandes.
Foulum (FO): Lerblandet sandjord (JB4) med god jordfrugtbarhed.
Flakkebjerg (FL): Sandblandet lerjord (JB6) med dårlig jordstruktur som følge af en forhistorie med ensidig korndyrkning og fjernelse af halm.
Sædskifter
O1:Med grøngødningsafgrøde og kun på Jyndevad og kun 1. og 2. rotation
O2: Med helårsgrøngødning og på alle lokaliteter
O4: Uden helårsgrøngødning. Fra 3. rotation også på Jyndevad.
C4: Sædskifte som O4 startet fra 3. rotation, men dyrket efter konventionelle metoder med mineralsk gødning efter norm, pesticider efter anvist behov og kun ikke-N-fikserende efterafgrøder (C4 er ikke medtaget i tabellen).
Gødning
’+G’: Gylle tilført efter gældende økologiske regler.
’-G’: Ingen gylle.
Tilførsel af vinasse og/eller patentkali for at dække K-behov. Sprøjtning med mangan ved behov.
Efterafgrøder
’+E’: Efterafgrøder undersået eller sået efter høst.
’-E’: Ingen efterafgrøder
Ændringer undervejs
Valg af afgrøder i sædskifterne er justeret fra rotation til rotation, men forskellen med og uden helårsgrøngødning i henholdsvis O2 og O4 er bibeholdt gennem alle år. Det samme gælder med og uden gødning og med og uden efterafgrøder.
Oversigt over sædskifter og behandlinger
*Angivet som kg ammonium-N/ha i 1. og 2. rotation og efterfølgende som kg total-N/ha.
Efterafgrøder i de økologiske systemer – i store træk
Et system der ikke lykkedes: I 1. rotation i sædskifte O4 blev ren hvidkløver undersået i havren. Efter høst af havren blev der sået vintersæd i opfræsede bånd i hvidkløveren. Det blev ikke en succes pga. voldsom opformering af ukrudt, og metoden blev droppet. |