Aarhus Universitets segl

Design og behandlinger

Siden 1997 er der målt effekter på udbytter, jord, miljø og klima af kombinationer af lokaliteter, sædskifter, efterafgrøder og gødning. 

Lokaliteter

Jyndevad (JY): Grovsandet jord (JB1) med lav jordfrugtbarhed. Vandes.

Foulum (FO): Lerblandet sandjord (JB4) med god jordfrugtbarhed.

Flakkebjerg (FL): Sandblandet lerjord (JB6) med dårlig jordstruktur som følge af en forhistorie med ensidig korndyrkning og fjernelse af halm. 

Sædskifter

O1:Med grøngødningsafgrøde og kun på Jyndevad og kun 1. og 2. rotation

O2: Med helårsgrøngødning og på alle lokaliteter

O4: Uden helårsgrøngødning. Fra 3. rotation også på Jyndevad.

C4: Sædskifte som O4 startet fra 3. rotation, men dyrket efter konventionelle metoder med mineralsk gødning efter norm, pesticider efter anvist behov og kun ikke-N-fikserende efterafgrøder (C4 er ikke medtaget i tabellen).

Gødning

’+G’: Gylle tilført efter gældende økologiske regler.

’-G’: Ingen gylle. 

Tilførsel af vinasse og/eller patentkali for at dække K-behov. Sprøjtning med mangan ved behov. 

Efterafgrøder

’+E’: Efterafgrøder undersået eller sået efter høst.

’-E’: Ingen efterafgrøder 

Ændringer undervejs

Valg af afgrøder i sædskifterne er justeret fra rotation til rotation, men forskellen med og uden  helårsgrøngødning i henholdsvis O2 og O4 er bibeholdt gennem alle år. Det samme gælder med og uden gødning og med og uden efterafgrøder.

Oversigt over sædskifter og behandlinger

*Angivet som kg ammonium-N/ha i 1. og 2. rotation og efterfølgende som kg total-N/ha.

Efterafgrøder i de økologiske systemer – i store træk

  • I kornafgrøder som fulgte efter en helårsgrøngødning, blev der i +E behandlingerne kun undersået ikke-N-fikserende efterafgrøder: alm. rajgræs eller alm. rajgræs + cikorie.
  • I de øvrige behandlinger med efterafgrøder blev undersået blandinger af alm. rajgræs/cikorie sammen med forskellige N-fikserende arter.
  • I første rotation bestod kløverblandingen af humlesneglebælg, kællingetand, serradel og jordkløver. Da de fire arter generelt udviklede sig svagt, blev der skiftet til rødkløver plus hvidkløver.
  • I 3. rotation blev der på Flakkebjerg skiftet fra undersåning forår til såning efter høst. Her blev anvendt en blanding af rug, vintervikke og olieræddike.
  • I 5. rotation på Foulum blev der i sædskifterne anvendt både undersåning forår og såning efter høst. Efter høst blev der etableret en vinterfast blanding af rug, vintervikke og vinterraps. 

Et system der ikke lykkedes:
I 1. rotation i sædskifte O4 blev ren hvidkløver undersået i havren. Efter høst af havren blev der sået vintersæd i opfræsede bånd i hvidkløveren. Det blev ikke en succes pga. voldsom opformering af ukrudt, og metoden blev droppet.   

 

Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard


Erling Nielsen uddyber: